FC København skal søndag forsøge at tage den tredje sejr på stribe i Superligaen, når de gæster Nørreskoven.
Men til opgøret mod Vejle Boldklub er både Thomas Delaney og Gabriel Pereira tvivlsomme, mens Birger Meling til gengæld er klar igen.
Det fortæller cheftræner Bo Svensson til Bold og resten af den skrevne presse efter torsdagens træning.
- Birger er fuldt med i træning igen, og det så rigtig godt ud. I forhold til Thomas så prøver vi at bygge ham fornuftigt op for at se, hvordan han ser ud. Men det er positivt, selvom det i forhold til søndag bliver lidt snært, fordi han har været ude i længere tid. Men det er en positiv udvikling.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Gabriel døjer fortsat lidt med lysken, som tilfældet var efter Silkeborg-kampen. Det havde han også til sidst i Randers-kampen, så vi prøver at ramme belastningen inden en uge med tre kampe.
- Han har spillet mange kampe generelt, og det er vigtigt, at vi doserer ham rigtigt i forhold til de kommende kampe, lyder det fra Bo Svensson.
Opgøret mellem Vejle Boldklub og FC København fløjtes i gang søndag klokken 18.00.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC København
3F Superliga







































