Sidste sommer var Trevoh Chalobah helt ude i kulden hos Chelsea.
Forsvareren blev udlejet til Crystal Palace, men i januar blev han kaldt tilbage til Chelsea, hvor han hurtigt fik en vigtig rolle.
Nu er spørgsmålet, hvad der skal ske med den 25-årige englænder. Det kan Chelsea-træner Enzo Maresca ikke svare på.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Lige nu ønsker jeg ikke at miste en eneste af de spillere, vi har i truppen.
- Vi er glade for ham (Chalobah, red.). Men som jeg tidligere har sagt: Alt kan ske i transfervinduet, ikke kun for Trevoh, det gælder for alle 25 spillere i truppen, udtalte Maresca ifølge Football London på et pressemøde.
Chelsea spiller lørdag aften ottendedelsfinale mod Benfica ved VM for klubhold. Kampen starter klokken 22.00 og kan følges live i tekst på Bold.

Chelsea
VM for klubhold




































