Søndag stod den på topkamp i Serie A.
Inter og Napoli, der har fordelt de seneste tre mesterskaber, tørnede sammen. Det endte i en deler på 2-2, og ingen af holdene formåede derfor at trække væk fra hinanden.
Inter var ellers foran i opgøret af to omgange, og det ærgrer derfor deres træner, Cristian Chivu, at de ikke kunne holde sejren hjem.
- Det er ærgerligt, men det er to fantastiske hold, der har hævet niveauet for, hvad moderne fodbold og Serie A kan være. Vi sidder tilbage med fortrydelsen over ikke at have vundet en indbyrdes kamp, men det bliver én stor kamp til den bitre ende, hvor vi skal kæmpe om hvert eneste point, siger Chivu til DAZN Italia.
Selvom det ikke var et tilfredsstillende resultat, øger det spændingen i Serie A, at Inter ikke trækker fra i toppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

De har lige nu tre point ned til AC Milan og fire til Napoli.
Men Cristian Chivu tror på, at endnu flere hold kan kæmpe med om Scudettoen.
- Jeg tror, det er fire eller fem hold i denne titelkamp, jeg ved ikke engang, hvor stor forskellen på point er, bare at vi, Napoli, Bologna og Milan alle har en kamp til gode. Vi ved alle, at det bliver en kamp til det sidste.
De har alle en kamp til gode, da de deltog i den italienske Supercoppa, som Napoli vandt.

Inter
Serie A




































