





Mandag, torsdag og søndag.
Sønderjyske har haft nok at se til i den forgangne uge, men har løst det på bedst mulige vis.
Både Vejle, Lyngby og AaB er nemlig blevet besejret, så Sønderjyske nu med stor sandsynlighed overlever i landets bedste række.
Det tætte kampprogram har trukket tænder ud, men Sønderjyske har ikke brokket sig.
- Vi besluttede os tidligt for, at vi skulle ikke være en af de klubber, der peb mere over de ting, som man ikke kan styre, end at fokusere på det, man selv kan gøre noget ved.
- Selvfølgelig har det været hårdt, og selvfølgelig har vi trætte folk, som lige nu heldigvis også er glade.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har måtte håndtere den opgave, der var defineret for os, og det har vi gjort med bravur, siger Thomas Nørgaard efter 3-2-sejren over AaB.
Cheftræneren sender kæmpe ros i retning af spillerne.
- Først og fremmest er jeg glad for spillernes evne til at optræde som en enhed hele vejen igennem, den holdfølelse, der har præget vores præstationer, men ikke mindst også dagene imellem vores kampe har været på allerhøjeste niveau.
Selv om intet er afgjort matematisk, lægger Sønderjyske-træneren ikke skjul på, at det ser rigtig godt ud efter den seneste uge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Sønderjyske
3F Superliga



























