Liverpool gør sig klar til en ny æra, hvor Andoni Iraola bliver den nye mand, som Anfield skal lovprise fra lægterne.
Mandag talte han for første gang med pressen efter udnævnelsen som Liverpool-træner, og det blev til en række forskelligartede spørgsmål.
Et af dem gik på spanierens valg om at få en kort kontrakt, hvilket er en praksis, han altid har fulgt i sine respektive klubber.
Han svarede følgende, som sikkert nok skal afføde nogle anerkendende nik på den røde del af Merseyside:
- Jeg plejer altid at sige, at kontrakter som træner ikke betyder særlig meget. Jeg har ikke lyst til at være et sted, bare fordi jeg har en kontrakt, og klubben tænker: 'Vi er ikke helt sikre, men du har en kontrakt, så du bliver.'
Artiklen fortsætter efter billedet

- Sådan ser jeg ikke på det. Jeg har skrevet under på to år, men i virkeligheden ser jeg det som én sæson ad gangen.
- Vi har set masser af trænere med lange kontrakter, som alligevel bliver fyret, fordi klubben ikke længere ønsker at fortsætte. Som spiller er kontrakten efter min mening meget vigtig. Men som træner er det anderledes.
- Misforstå mig ikke – jeg håber da, at jeg bliver her i to år. Nej, faktisk i mange flere år. Det vil betyde, at jeg har gjort et rigtig godt stykke arbejde.
- Men den ret skal man gøre sig fortjent til. Som trænere skal vi hvert eneste år bevise, at vi fortjener at fortsætte – især i klubber som Liverpool. Sådan har jeg altid haft det, uanset hvor jeg har været.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Liverpool
Premier League

































