2026-07-13 16:31:24

Iraola om stor bevågenhed: Alt jeg siger vil blive gransket

Andoni Iraola er helt på det rene med, hvor stor bevågenhed der følger med jobbet som Liverpool-manager. Alligevel vil han gerne forsøge at være sig selv - og samtidig komme ud og møde fansene i byen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

søndag 26. jul

LIV

vs

SUN

Nye vinde blæser over Merseyside, hvor Andoni Iraola er kommet til som erstatning for Arne Slot.

Forude venter et arbejde med at få gjort spillertruppen klar til en ny sæson - samtidig med at stemningen omkring The Reds skal have et nøk op, efter en gradvis forværring henover den seneste skuffende sæson.

Mandag talte den forhenværende Bournemouth.manager med pressen for første gang siden overgangen, og flere spørgmsål gik på, om den 44-årige spanier følte sig klar over opgavens størrelse.

Netop en påstået mangel på den slags forståelse var en af de store kritikpunkter, der blev rettet mod Arne Slot, som tingene forværredes.

Men Andoni Iraola føler godt, han ved hvad han har sagt ja til:

- Ja, det vil jeg mene, at jeg gør. Men før man står i det og gennemlever bestemte ting, kan man nok aldrig forstå det fuldt ud. Derfor er jeg også her – for at opleve de situationer. Jeg er klar til det.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Iraola om stor bevågenhed: Alt jeg siger vil blive gransket
Foto: Peter Powell/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg ved, at det her er en kæmpestor klub. Alt, hvad jeg siger, vil blive gransket nøje.

- Man skal være meget bevidst om ikke at begå fejl, men jeg har heller ikke lyst til at være alt for forsigtig. Jeg vil gerne opføre mig naturligt.

- Jeg kommer ikke til at leve i min egen boble med kun træningsanlægget og hjemmet. Jeg vil også gerne ud i byen og opleve Liverpool.

- Jeg ved godt, at der er nogle steder, hvor jeg kommer til at skulle stille op til billeder. Men det er også en del af magien ved at være Liverpool-manager, og det har jeg ikke lyst til at ændre på.

Premier League-sæsonen starter i weekenden 21.-23. august.

Podcast Cover

Vallys tæt på udlandsskifte

Hattrick | Afsnit 147

Nicolai Vallys kan være på vej mod et udlandsskifte, efter japanske FC Tokyo har meldt sig på banen.

Læs mere
-15:38

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

søndag 26. jul

LIV

vs

SUN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce