Han blev udeladt i september. På det tidspunkt var han lige kommet tilbage efter at være ramt af kyssesyge.
Lazio satte bremseklodserne ned, lige som landstræneren vurderede, at Gustav Isaksen ikke var på et niveau, der berettigede ham til at være med.
Det var med stor ærgrelse, at Brian Riemer måtte droppe ham. For når man ser rundt på valgmulighederne, findes der ikke mange af Isaksens typer, der er så dygtig i mand mod mand situationer. Han er med afstand den bedste dansker til at udfordre.
Nu er han så tilbage og klar til at træde ind, hvor der er brug for ham.
- Jeg savnede det i september, men nu er det virkelig skønt at være tilbage, siger Gustav Isaksen.
Han har endnu ikke fået lov at udfolde sig særlig meget på klubholdet i Lazio.
To indskiftninger på 11 minutter og 23 minutter er det foreløbig blevet til for den kreative kantspiller.
Han har igen fået Maurizio Sarri som træner. En 66-årig rutineret ræv, der går meget op i det taktiske.
- Jeg havde ham i starten, da jeg kom til klubben. Og det var lidt op ad bakke.
- Jeg ser det som en fordel, at jeg ved, hvordan han taktisk vil gøre tingene. Det er også en fordel nu, hvor jeg forstår sproget, siger Gustav Isaksen, der erkender, at det tager lidt længere tid med at komme tilbage til holdet.

Foto: Alesandro Garofalo/Ritzau Scanpix.
- Min krop er helt frisk og jeg har enormt meget energi, siger Gustav Isaksen, der er klar til at spille to gange 90 minutter, hvis det er, hvad Brian Riemer kræver af ham.
Landstræneren har dog slået fast, at det er vigtigt, at Gustav Isaksen bliver brugt rigtigt i de to kampe, fordi han i forhold til spilletiden stadig er et stykke efter mange andre.
Isaksen kan godt ende med at starte både mod Belarus og Grækenland, men han skal nok indstille sig på, at det ikke bliver til fuld spilletid i de to kampe.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere

Danmark





































