2022-01-29 06:30:00

Ishøj-profil om overraskende exit: Ikke nemt

Mikkel Reimer-Gadby har været en stor profil for Ishøj IF i efteråret i Danmarksserien, men alligevel skifter han til Tårnby FF. Det har ikke været en nem beslutning, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I samtlige 14 kampe i efteråret af Danmarksserien var Mikkel Reimer-Gadby en del af Ishøj-holdet, hvor klubben har præsteret flot, da mandskabet indtager en førsteplads i Danmarksserien Pulje 1.

Alligevel har Reimer-Gadby valgt at skifte til Tårnby FF, der er nummer to i Danmarksserien Pulje 2.

27-årige Mikkel Reimer-Gadby siger til LigaBold.dk, at Tårnby FF's projekt har lokket ham til klubben.

- Jeg blev kontaktet af Timos (Tårnby-cheftræner Timos Adraktas, red.) og 'Salle' (Tårnby-sportschef Carsten Salomonsson, red.). Jeg kender Timos, da vi har en fælles fortid i Avedøre. 

- Jeg har egentlig haft en god halvsæson i Ishøj, men så tog jeg en snak med dem, og de fortalte om deres projekt, og hvad de gerne vil, og det lød meget tiltalende. Det er grundet, at det er et spændende projekt.

Du har jo spillet meget i Ishøj. Hvad kan Tårnby FF, som Ishøj ikke kan?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har spillet stort set alle kampe og lavet okay med mål. Nogle gange har man bare brug for nogle luftforandringer, og jeg har egentlig været rigtig glad for at være i Ishøj. Erdogan (Ishøj-cheftræner Erdogan Aslan, red.), som jeg har haft som træner, har jeg også været rigtig glad for. 

- Jeg synes bare, at det er rigtig spændende ude i Tårnby, og der er noget perspektiv i det. På det sportslige plan har det været en rigtig god halvsæson i Ishøj, og det håber jeg også, at det bliver i Tårnby, hvor vi skal jagte en oprykning. Det er mest på baggrund af det spændende projekt i Tårnby.

Den nu tidligere Ishøj-spiller har været glad for tiden i Ishøj, og han har haft en bærende rolle. Derfor er det ikke et nemt exit for Reimer-Gadby.

- Det har været super fedt. I den seneste sæson var jeg stort set ude i den ene halvsæson med en knæskade, så jeg havde også en sult for at komme tilbage og vise, hvad jeg kunne. Så det har været super fedt at få det ansvar og være en del af det. 

- Det har heller ikke været nemt at sige farvel til Ishøj og tage ud til Tårnby, fordi vi har også succes, og jeg har fået nogle bekendtskaber derude. Omvendt tænker jeg også, at det er godt med lidt luftforandringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hårdt arbejde

Midtbanespilleren kender flere på Tårnby-holdet, og han har fået at vide, at der er et unikt fællesskab i Tårnby. Det har også været medvirkende til, at han har valgt at skifte klub.

- Jeg kender et par stykker i forvejen i Tårnby, og de har talt meget positivt om fællesskabet. Det er også klart noget, som der tæller. Jeg har kun hørt om det. Det ser jeg da frem til, og det bliver nok et andet fællesskab i Tårnby, end det var i Ishøj, men fællesskabet i Ishøj fejler heller ikke noget, siger han og pointerer, at han har store ambitioner.

- Jeg er taget til Tårnby for, at vi skal i 3. division. Det er det eneste mål faktisk. Hvis vi ikke gør, synes jeg, at det vil være en skuffelse, men jeg ved godt, at AB Tårnby er fire point foran os. Vi skal jagte dem, og det er klart det, som der er målet.

Tårnby-sportschef Carsten Salomonsson har tidligere sagt til LigaBold.dk, at han ser tilgangen af Mikkel Reimer-Gadby som et scoop. De rosende ord glæder ham, og han håber, at han kan være afgørende med mange mål og oplæg.

- Jeg skal først og fremmest vise hårdt arbejde, som Tårnby er kendt for. Timos (Timos Adraktas, red.) kender mig jo udmærket, og jeg synes, at det er rart, at jeg kommer ud til en træner, der kender mine kvaliteter og ved, hvad jeg står for som menneske og spiller. Jeg ved ikke, om det er et scoop. Jeg har før denne sæson haft nogle muligheder lidt højere oppe i 3. division, men nu prøver jeg det her.

- Jeg kender Timos i forvejen, og så har jeg mødt 'Salle' (Carsten Salomonsson, red.), og han virker som en superfed person, og jeg har udelukkende hørt positive ting om ham fra personer omkring Tårnby. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, og det bliver rigtig spændende, siger Mikkel Reimer-Gadby til LigaBold.dk.

Tårnby FF er nummer to i Danmarksserien Pulje 2, hvor der er fire point op til AB Tårnby.

Den 27-årige midtbanespiller har også været en del af i Avedøre, Rosenhøj, Frem og Hvidovre.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0