

Fredag aften havde Sandefjord besøg af KFUM Oslo i Eliteserien.
Begge mandskaber befinder sig i den tunge ende af tabellen, og derfor var der vigtige point på spil.
Jakob Vester startede inde for værterne, men danskeren skulle ende med at spille en uheldig hovedrolle.
Efter 30 minutter kom danskeren for sent ind i en tackling, hvor han ramte Robin Rasch på benet med knopperne først.
Kampens dommer gik straks til baglommen og præsenterede danskeren for et direkte rødt kort.
Jakob Vester blev også udvist i juli, da Sandefjord spillede 2-2 mod HamKam.
Kort før pausen udnyttede KFUM Oslo overtallet. Håkon Helland Hoseth modtog bolden i kanten af feltet og sendte den over i det modsatte hjørne til 1-0.
Der faldt ikke flere scoringer i anden halvleg, og KFUM Oslo vandt derfor opgøret 1-0.
Resultatet betyder, at KFUM Oslo rykker op på 11.-pladsen, mens Sandefjord falder ned på 13.-pladsen.


Sandefjord
KFUM Oslo
Norge Eliteserien

































