Jerv -Jerv annullerer Nattestad-kontrakt efter timer
2022-01-02 23:44:05
Foto: MPhoto

Jerv annullerer Nattestad-kontrakt efter timer

Færørske Sonni Nattestad skulle være ny mand i FK Jerv, men den 27-årige midtstopper har fået annulleret sin kontrakt efter mindre end et døgn i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Søndag eftermiddag meddelte FK Jerv, at Sonni Nattestad var ny mand i klubben, men det skifte varede kun i knap et halvt døgn.

Sent søndag meddeler FK Jerv på deres hjemmeside, at de har besluttet at annullere kontrakten i samråd med Sonni Nattestad.

Årsagen skal findes i en "problemstilling", som spilleren har været involveret i. Klubben skriver selv, at de burde have været opmærksomme på sagen før kontrakten blev indgået.

Den pågældende sag er ikke noget klubben kan associeres med eller stå inde for, og derfor er kontrakten altså annulleret.

FK Jerv skriver videre i udtalelsen, at klubben og cheftræner Arne Sandstø vil være tilgængelige for kommentarer mandag morgen.

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce