Siden Real Betis i sommer lejede offensivspilleren Joel Campbell i Arsenal, har store skadesproblemer hold Campbell ude det meste af tiden.
Indtil videre er det blot blevet til tre kampe i La Liga, men ifølge Campbell selv er han nu endelig ved at være klar til kamp.
- Jeg har det fint, det er op til træneren, om jeg skal være en del af truppen eller ej, siger Joel Campbell til Radio Marca Sevilla, ifølge Football Espana.
Nu er det blot et spørgsmål om, hvornår Betis-træner Quique Setién finder ham klar til kamp.
- Jeg træner med mine holdkammerater og er på samme niveau, så hvis Setién kan lide, hvad han ser til træning, vil jeg måske være at finde i truppen igen.
Campbell har i Betis-tiden døjet med både en ankel- og lårskade, men selvom opholdet indtil videre ikke har været en succes, ser costaricaneren sin fremtid være i klubben.
- Min tanke er at blive her i mange år, men det er ikke min beslutning. Jeg har været heldig at prøve mange forskellige klubber og ligaer, men jeg kan lide det her.
Joel Campbell har i sine tre kampe for Betis i La Liga scoret et mål og lavet en assist.


Real Betis
La Liga































