Joel Felix fortsætter karrieren i det tyske.
3. Liga-klubben Arminia Bielefeld har onsdag aften præsenteret Silkeborg-stopperen, som er uden kontrakt denne sommer.
Sidste måned forklarede den dansk-saintlucianske stopper, at han tyggede på tre tilbud fra både Silkeborg og to udenlandske klubber.
Nu er det altså Bielefeld, der er løbet med den 26-årige spillers signatur.
Joel Felix forlader dermed Silkeborg efter fire sæsoner i det midtjyske.
I alt nåede han at optræde 95 gange for klubbens seniorhold, hvor det hele blev kronet med en pokaltriumf over AGF på Kristi Himmelfartsdag.
Velkommen tel Ostwestfalen, Joel Felix! 💙Hier geht’s zur Meldung: https://t.co/817hkOVI6a#immerdabei pic.twitter.com/1BlhVRhTzu
— DSC Arminia Bielefeld (@arminia) June 5, 2024

Silkeborg IF
Bielefeld



































