John van ’t Schip er ny landstræner for Kasakhstan.
Det skriver fodboldforbundet fredag på sin hjemmeside, hvor der oplyses, at ansættelsen vil blive officielt bekræftet, når bestyrelsen har godkendt aftalen i overensstemmelse med forbundets regler.
Bestyrelsesmødet finder sted i de kommende dage, hvorefter kontrakten med træneren vil blive underskrevet, lyder det.
I løbet af sin trænerkarriere har John van ’t Schip stået i spidsen for klubber som Ajax, Twente, Zwolle, Guadalajara og Melbourne City.
Desuden har han været landstræner for Grækenland og Armenien.
Som aktiv spiller repræsenterede han både Ajax og Genoa, ligesom han spillede landskampe for Holland.
Han var en del af det hollandske landshold, der vandt EM i 1988.


Kasakhstan
UEFA Nations League C


































