3
Johnny Thomsen var en stabil mand for Randers FC i sidste sæson, og nu har klubben belønnet backen med en ny kontrakt, som gælder til 2017.
- Johnny har været en vigtig spiller de seneste sæsoner. En spiller der for det meste rammer et højt niveau i kampene, og som faktisk på de fysiske parametre hele tiden sætter nye standarder for sig selv, og i klubben generelt.
- Jeg ser meget frem til fortsættelsen, og glæder mig over, at vi i Johnny har en spiller som for eksempel unge Mikkel Kallesøe i det daglige kan spejle sig i, udtaler sportschef Peter Christiansen til klubbens hjemmeside.
33-årige Thomsen har spillet i Randers FC siden 2012.


Randers FC
3F Superliga































