Alexander Isak meldes på plads i Liverpool.
Det har været en af dette transfervindues mest omtalte transfersagaer, hvor Isak har presset på for et skifte fra Newcastle til Liverpool.
Svenskeren er imidlertid udtaget til den svenske landsholdssamling, og i den forbindelse har landstræner Jon Dahl Tomasson kommenteret på spekulationerne om angriberens fremtid.
– Alle i verden har læst overskrifterne – inklusive mig. Men intet er blevet bekræftet endnu. Jeg talte med Alex i går og også her til morgen. Vi forventer, at han ankommer i løbet af dagen, fortalte Tomasson på mandagens pressemøde.
– Det vigtigste for os i Sverige er, at han vil det her hold, og at han gerne vil præstere godt, så vi kan kvalificere os til VM. Han er mentalt et godt sted. Hvad Alex og jeg har talt om, holder jeg selvfølgelig mellem os.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sverige skal møde Slovenien og Kosovo, og Isak forventes at støde til truppen som ny Liverpool-spiller.
Ifølge The Athletic skal Alexander Isak gennemføre sit lægetjek i løbet af mandagen og ventes at skrive under på en seksårig aftale med Liverpool.
Se hele interviewet med den svenske landstræner øverst i artiklen.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere
Liverpool
Newcastle
Premier League

























