Aral Simsir tiltrækker interesse fra Juventus.
bold.dk kan fortælle, at den italienske storklub har henvendt sig hos den 21-årige offensivspillers bagland for at blive klogere på, hvad FCM kræver for en potentiel transfer.
Det er Simsirs stærke start på sæsonen, der har fået Juventus til at spærre øjnene op, og nu har italienerne taget det næste step og forhørt sig om den driblestærke dansk-tyrkers pris.
Tilbage i juni kunne bold.dk fortælle, at FCM havde sagt nej til et stort bud fra Tyrkiet for i stedet at forlænge kontrakten med Aral Simsir.
Parterne indgik en aftale, der løber til sommeren 2028, og derfor er indstillingen fra FCM, at Simsir som udgangspunkt ikke er til salg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Om det ændrer sig, hvis Juventus henvender sig med et konkret bud, vil tiden vise.
Aral Simsir har indtil videre noteret sig for to mål i seks kampe i indeværende sæson.
Torsdag aften skal han sammen med resten af FCM forsøge at spille sig videre i Conference League-kvalifikationen, når Omonia Nicosia gæster MCH Arena.
Første opgør endte 1-0 til Omonia, og derfor er ulvene tvunget til sejr for at avancere.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Juventus
3F Superliga



































