Magnus Kaastrup skal tilbringe resten af sæsonen hos Venlo fra den næstbedste hollandske række.
I samme meddelelse oplyser Lyngby, at midtbanespilleren har forlænget sin kontrakt med yderligere en enkelt sæson. Dermed har parterne nu papir på hinanden frem til sommeren 2025.
Lyngby-fodboldchef Nicas Kjeldsen glæder sig over de to nye aftaler. Han håber, at Kaastrup i Holland kan få kontinuerlig spilletid.
- Magnus har tidligere været en stor profil for os, men har kæmpet med spilletiden i denne og seneste sæson. Med sine blot 22 år har Magnus dog stadig en stor mulighed for at udfolde sit store potentiale, og den mulighed er vi glade for at kunne give ham i VVV-Venlo, hvor han vil kunne få kontinuerlig spilletid.
- Vi ønsker Magnus alt det bedste i Holland, og vi glæder os til at følge ham fremover, siger Nicas Kjeldsen på Lyngbys hjemmeside.
Kaastrup blev tilbage i marts udlejet til svenske Sirius IK, men han vendte tidligere på sommeren tilbage til Lyngby før tid.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
VVV-Venlo
3F Superliga

























