2025-12-07 15:57:02

Kæmpe drama: Viborg snød FCM til allersidst

FC Midtjylland lavede et forrygende comeback fra 0-2 til 3-2, men Viborg scorede i overtiden, så det endte 3-3.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

VFF

3 - 3

FCM

18'
10
Bilal Brahimi
Mål
37'
20
Tim Freriks
Mål
58'
21
Valdemar Byskov
Mål
69'
22
Martin Erlic
Mål
87'
23
Mads Bech
Mål
90'
33
Mees Hoedemakers
Mål

Store rivalopgør risikerer ofte at blive taktisk og chancefattigt, men det kan man på ingen måde sige om søndagens duel på Energi Viborg Arena.

Selv om FC Midtjylland lagde et fint tryk fra start, kunne Viborg juble først.

I det 18. minut slog værterne kontra, og da Bilal Brahimi med en fremragende afslutning passerede Elias Olafsson, brød euforien ud.

Philip Billing kom til en stor chance kort efter, hvor Jeppe Grønning forhindrede en udligning med en heroisk blokering.

Skidt blev værre for FC Midtjylland, for i forbindelse med en afslutning blev Franculino skadet og tog sig til baglåret.

FCM-topscoreren prøvede at spille videre, men måtte udgå i tårer minutter senere.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kæmpe drama: Viborg snød FCM til allersidst
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Og halvlegen endte med at blive gennemført forfærdelig for gæsterne fra Herning, for i det 37. minut lavede Elias Olafsson en stor fejl og tabte et indlæg, så Tim Freriks stangede Viborg på 2-0.

Gue-sung Cho fik en stor mulighed for at reducere før pausen, men symptomatisk for FC Midtjyllands første halvleg var overliggeren i vejen.

Andre boller på suppen
Som så ofte før skiftede Mike Tullberg to mand i pausen, hvor Pedro Bravo og Victor Bak udgik til fordel for Valdemar Byskov og Paulinho.

FCM pressede på fra start, men der skulle en stor fejl fra Viborg til at hjælpe udeholdet på måltavlen.

Lucas Lund spillede en flad bold til en halvpresset Asker Beck, som ikke fik mødt den ordentligt, så Byskov stjal kuglen og sparkede den resolut i mål.

FCM fortsatte trykket, og ti minutter senere gav det pote igen.

Her forlængede Philip Billing et hjørnespark, så Martin Erlic kunne sparke bolden i mål til 2-2.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Syv minutter før tid fik FC Midtjylland endnu en gang bolden i nettet efter en stor fejl af Lucas Lund, men Viborg-målmanden blev reddet af en offsidekendelse, så målet fik ikke lov at stå.

Vanvittig afslutning
Momenter senere lavede Elias Olafsson en vidunderlig redning for at forhindre indskiftede Mees Hoedemakers i at score for Viborg.

Forløsningen kom for FC Midtjylland tre minutter før tid.

Aral Simsir slog et indlæg, som Mads Bech styrede i mål ved fjerneste stolpe, og så gik udebaneafsnittet amok i jubelrus og duftede en vild comebacksejr.

Viborg grinede dog sidst, for i to minutters overtid stod Mees Hoedemakers pludselig helt fri på et hjørnespark og scorede til 3-3.

FC Midtjylland missede dermed muligheden for at overhale AGF, som kan trække fra med en sejr i Randers.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

VFF

3 - 3

FCM

18'
10
Bilal Brahimi
Mål
37'
20
Tim Freriks
Mål
58'
21
Valdemar Byskov
Mål
69'
22
Martin Erlic
Mål
87'
23
Mads Bech
Mål
90'
33
Mees Hoedemakers
Mål
Annonce

33 kommentarer

Se kommentarer
Annonce