3F Superliga -Kakeeto tager ved lære af Risgård og Würtz
2017-09-25 12:44:01
Foto: Getty Images

Kakeeto tager ved lære af Risgård og Würtz

AaB's 22-årige midtbanespiller Robert Kakeeto, som for tiden får masser af spilletid, forsøger at lære af de to garvede midtbanespillere Kasper Risgård og Rasmus Würtz.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Robert Kakeeto har levet et anonymt liv i AaB, siden han kom til klubben fra hjemlandet Uganda for mere end fire år siden.

Men nu er den 22-årige midtbanespiller så småt ved at få det gennembrud, som har arbejdet på at få, siden han kom til klubben.

Han blev skiftet ind i opgøret mod Silkeborg og gjorde det så godt, at han i de to efterfølgende kampe mod henholdsvis Brøndby og Lyngby er startet på banen.

- Jeg er bare rigtig glad for det, siger Robert Kakeeto til bold.dk.

- Vi har spillet så mange kamp siden kampen mod Silkeborg. Jeg var bare glad for at få chancen mod Brøndby, og så skulle jeg gøre mit bedste, fordi det var så længe siden, jeg havde spillet for AaB. Så jeg er bare glad, siger Kakeeto.

Har håbet på chancen
Men gennembruddet har været længe undervejs, og han har da heller ikke hele tiden troet, at det kunne lade sig gøre.

- Jeg har været lidt nede i hierarkiet, fordi der var så mange midtbanespillere, men jeg har hele tiden haft en følelse af, at jeg på et tidspunkt ville få chancen for at spille, siger Kakeeto, som undervejs i de seneste fire år har overvejet, om AaB var det rigtige.

- Jeg har tænkt over det. Jeg har følt, jeg var klar, men at jeg ikke fik chancen. Så jeg har da tænkt på det, men det heldigvis får jeg nu masser af spilletid, siger Kakeeto, som dog har nydt at være i det nordjyske.

- Folk er rigtig søde her i byen, og det er også derfor, jeg er blevet, siger han.

Tager ved lære af Risgård og Würtz
Midtbanespilleren har trænet med førsteholdet i AaB flere år, og her har han hentet stor inspiration hos Kasper Risgård og Rasmus Würtz, som har udgjort AaB-midtbanen mere eller mindre fast i al den tid, Kakeeto har været i klubben.

De er dog begge ved at være oppe i årene, og Kakeeto vil ikke have noget imod at tage over for de to garvede midtbaneslidere.

- De spiller en meget stor rolle for klubben. Jeg skal bare fortsætte. Så må vi se, hvad der sker.

- Jeg håber, jeg kan gøre det. Jeg har masser af power, og jeg tror også, jeg kan gøre det. Jeg skal bare træne endnu mere, for det er nogle virkelig gode spillere. Jeg har kigget på dem og deres spil i rigtig lang tid, og jeg prøver at lære af dem, siger han.

- Jeg ved virkelig ikke, hvad der kommer til at ske. Lige nu er jeg bare glad for at spille, og så skal jeg bare fortsætte, siger Robert Kakeeto.

Robert Kakeeto fik debut for AaB, da han i marts sidste år startede inde i en Superliga-kamp mod OB. Han har i alt optrådt seks gange på klubbens førstehold.

Kresten Mosbæk / bold@bold.dk

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce