Det er varmt i flere amerikanske stater lige nu.
Som følge af dette har to kampe ved VM for klubhold allerede været afbrudt grundet de høje temperaturer, og det var senest tilfældet fredag, hvor Benfica og Auckland City måtte vente meget lang tid på at få sat gang i anden halvleg af deres opgør.
Der er ingen tvivl om, at varmen er et forstyrrende element i turneringen, men det er ikke noget, der påvirker Bayern-angriber Harry Kane i nævneværdig grad.
- Det er en fantastisk oplevelse for mig og nogle af de andre englændere, der spiller i år, og som også skal spille næste sommer (ved VM i USA, red.). Der er altid noget særligt ved disse VM-kampe, og næste år bliver det på samme måde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kane synes faktisk ovenikøbet, at det er rart, når man går sjaskvåd fra banen og har haft det varmt.
- Når man kommer af banen svedig og drivvåd, hvor kramperne melder sig, og man har givet alt, der var i én, er der en særlig følelse indeni – især når man vinder, fortæller Kane ifølge Mirror.
Bayern har vundet klubbens to første opgør ved VM for klubhold og er således sikret en plads i turneringens knockout-fase.

Bayern München
VM for klubhold





































