Brøndby har hentet forstærkning på målmandsposten.
29-årige Adrian Kappenberger rykker efter to sæsoner i Hillerød Fodbold til Vestegnen, hvor han i forvejen er tilknyttet Masterclass som målmandstræner for ungdomsholdene.
Nu glæder keeperen sig til at blive en del af spillertruppen.
- Det er stort at få lov til at blive en del af så kæmpe en klub. Jeg har jo allerede prøvet at opleve Brøndby IF gennem Masterclass i form af min rolle dér, siger Kappenberger til klubbens hjemmeside.
- Jeg har været med til at undervise nogle af vores yngre, talentfulde målmænd, og nu får jeg så muligheden for at udleve drømmen som spiller og målmand her på Superliga-holdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en stor ære for mig at få muligheden for at komme ind og bidrage i en rolle i en så kæmpe klub som Brøndby IF.
- Jeg håber også at kunne bidrage med min erfaring til særligt de yngre spillere og selvfølgelig specielt målmændene, hvor jeg gerne skal ind og bidrage til en god træningskultur. Samtidig er det fedt at være et sted, hvor det eneste, jeg skal have fokus på, det er at præstere.
Adrian Kappenberger får en etårig aftale med Brøndby.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Brøndby IF
3F Superliga
































