Kenneth Møller hjem for at blive far
2003-01-27 11:32:25
Foto:

Kenneth Møller hjem for at blive far

OBs Kenneth Møller Pedersen er rejst hjem fra ligalandsholdets træningslejr i Thailand, fordi hans kone søndag fødte parrets første barn.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fødslen var først sat til 10. februar, men midtbanespilleren havde alligevel på forhånd aftalt med landstræner Morten Olsen, at han kunne rejse hjem, hvis den gik i gang tidligere.
Og det gjorde den - Kenneth Møllers kone Line fødte søndag en søn på 2.800 gram, og barnets far fløj søndag aften klokken 22.30 lokal tid tilbage til Danmark for at hilse på barnet.

- Det er helt surrealistisk at sidde her 4.000 kilometer fra dér, hvor jeg allerhelst vil være lige nu. Men jeg er glad for, at jeg ved, at både min søn og kone har det fint. Ellers skulle jeg sidde i uvidenhed 10 timer i flyet, fortæller Kenneth Møller Pedersen.

Morten Olsen har besluttet ikke at indkalde en reserve for OB-spilleren, så Asien-turneen fortsætter med 19 spillere.

Annonce
Annonce
Annonce