

Piben har fået en lidt anden lyd hos Steffen Kielstrup.
Vejle-træneren fortalte, at han ingen ambitioner havde om at være cheftræner for klubben i næste sæson, da Mihai Teja blev fyret, men det har han måske fået.
Efter en flot pointhøst i foråret sammen med Johnny Mølby fortæller Kielstrup i hvert fald, at han ikke vil udelukke, at han også er Vejle-træner i næste sæson.
- Jeg vil sige det sådan, at der ikke er noget, som der er afkræftet endnu. Jeg har fået nogle svar på noget af det, som jeg var i tvivl om inden.
- Men der er også mange ting, hvor jeg tænker, om det stadig skal være det.
- Det er ikke sådan, at jeg løber skrigende væk, og jeg synes, at jeg har fået svar på noget af det, som jeg søgte, så jeg vil ikke afskrive, at det kan være muligt, lyder det fra den midlertidige træner efter 1-1-kampen mod AaB.
Artiklen fortsætter efter billedet

Steffen Kielstrup har ikke den højeste trænerlicens, men er klar på en tur på skolebænken, hvis han ender med at forlænge med Vejle.
- Hvis vi bliver enige, og jeg føler, at det er det rigtige, er det selvfølgelig det, som man skal.
- Det er meget naturligt, men det er ikke det, som jeg har fokus på lige nu. Jeg har selvfølgelig fokus på, at vi kan lave en god præstation hver gang.
- Det er det, der fylder, men man suger selvfølgelig hele tiden erfaringer til sig, når man står sammen med Johnny, og så må vi i sidste ende se, om det er noget, som jeg vil fortsætte med, eller om jeg takker for denne gang, siger Kielstrup.
Vejle har nu hentet 11 point i foråret, og der er nu kun tre point op til Sønderjyske, der ligger på den rigtige side af nedrykningsstregen.
40-årige Kielstrup var assistenttræner i klubben, inden han blev forfremmet kort før forårssæsonen begyndte.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Vejle Boldklub
3F Superliga





































