Der venter lidt af en lækkerbisken tirsdag aften.
Her tager PSG imod Bayern München i den første af to Champions League-semifinaler, og det bliver en særlig kamp for Kingsley Coman.
Kantspilleren tørnede ud for PSG, fra han var ni til 19 år. Her gik turen til Juventus, inden han i ti år spillede for Bayern.
I et interview med Bayerns officielle kanaler sætter han ord på mødet mellem de to klubber.
- Jeg har begge klubber i hjertet, men Bayern er et mere nyligt kapitel for mig. Det er ikke engang et år siden, at jeg forlod klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mange af mine venner er fortsat i klubben, og jeg kender mange i klubben. Så det er klart, at jeg holder med Bayern denne gang.
- Bayern og PSG er de to hold, der har spillet det mest intensive og attraktive fodbold i denne sæson, siger Kingsley Coman, der i dag spiller for Al Nassr.
I 2020 scorede han det afgørende mål i Champions League-finalen, hvor Bayern vandt 1-0 over netop PSG.
Coman nåede 339 kampe, 72 mål og 71 oplæg for Bayern München.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
PSG
Bayern München
Champions League



































