


Kolding IF fik en drømmestart på 1. division, da oprykkerne søndag eftermiddag besejrede Hvidovre IF med 2-1.
Cheftræner Anders Jensen glæder sig over for jv.dk over sejren, der især kom i stand efter en god første halvleg. Efter pausen spillede både nerver og manglende form ind.
- Det er en premierekamp. Der er nerver på spil, siger han til jv.dk og fortsætter:
- Vi har haft tre ugers opstart, og de har haft fem. Så kræfterne var ved at løbe lidt ud. Men det håber vi, at vi kommer efter.
Kolding har hentet den tidligere Brøndby- og Esbjerg-spiller Brent McGrath, men han var ikke at finde i truppen. Og det kræver, at han hæver sit nuværende niveau, hvis han i fremtiden skal blive en del af den.
- Han er med, når han er bedre end de andre. Han har ikke været her i ret lang tid, men han arbejder hårdt til træning. Rammer han det niveau, han har vist før, så kommer han i spil, men vi har Rune Nautrup og Jeppe Hansen, som er skarpe, siger træneren til jv.dk.
Koldings næste kamp er på udebane mod Næstved.


Kolding IF
Betinia Liga

































