Liverpool bekræftede lørdag aften købet af den 23-årige portugisiske offensivspiller Diogo Jota fra Wolves.
Jürgen Klopp er meget tilfreds med den nye tilføjelse til Liverpool-truppen, som han mener bringer noget fleksibilitet til holdet.
Det siger træneren til klubbens hjemmeside.
- Han er en spiller, der giver os så mange muligheder. Han har fart, han kan kombinere, han kan forsvare, han kan presse. Det gør os mere uforudsigelige, fordi vi kan bruge ham i forskellige systemer, siger Klopp og uddyber:
- Han kan spille alle tre positioner helt fremme i en 4-3-3, og hvis vi spiller med fire midtbanespillere, kan han spille på begge sider. Derudover har han nogle naturlige ting, som passer godt ind i vores spil, siger han.
Diogo Jota kommer til Liverpool efter tre succesfulde sæsoner i Wolves. I sidste sæson spillede han 34 kampe i Premier League og scorede syv mål.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Wolverhampton
Liverpool
Premier League
































