Shkodran Mustafi har ikke tænkt sig at give op.
Den 31-årige tysker har stået uden klub, siden han forlod spanske Levante i sommer, og han har siden været igennem en hæloperation, som han kæmper for at komme tilbage fra.
Den rutinerede midtstopper satser dog stærkt på at vende retur til fodboldbanen.
- Jeg er ved at blive fit, og jeg håber, at jeg får endnu en chance for at spille professionel fodbold. Det er mit mål, siger Mustafi ifølge Sport1.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jo længere tid, man ikke har en klub, jo sværere bliver det. Det er jeg klar over.
- Jeg har et par ideer, hvis jeg ikke skriver med en klub, men jeg har ikke sat nogen deadlines endnu. Men jeg vil helt sikkert få mig en trænerlicens.
Mustafi har spillet flest kampe i karrieren for Arsenal, hvor det blev til 151 styk. Han har desuden tørnet ud for klubber som Valencia, Sampdoria, Everton og Schalke.
Han har desuden spillet 20 A-landskampe for Tyskland.

Arsenal
Levante




































