



Semifinalen blev endestationen for Arsenal i dette års Champions League.
Derfor blev det heller ikke i denne sæson, at London-klubben tog sit første trofæ siden 2020.
Declan Rice er dog ikke bekymret. Den engelske midtbanespiller tror på, at Arsenal kommer stærkere ud til næste sæson.
- Generelt i livet tror jeg på, at man er nødt til at lide nederlag for at vinde i sidste ende. Man er nødt til at overvinde nogle af disse tilbageslag for at vokse mentalt, vokse som person, som spiller og som gruppe.
- At vi går igennem den fase lige nu efter et par nederlag på stribe, det får os til at vokse som hold og som mennesker, og vi er nødt til at blive ved med at presse på og blive ved med at tro på os selv. Det er derfor, vi spiller denne sport. Der vil være tilbageslag undervejs.
Artiklen fortsætter efter billedet

- PSG har naturligvis klaret sig igennem i aften, og vi er fuldstændig knuste, men det her kommer ikke til at definere os. Det er helt sikkert. Vi kommer tilbage, når vi får vores spillere tilbage. De har været ude i meget lang tid, vi bliver et meget stærkere hold, så vi er nødt til at fortsætte, siger Rice til TNT.
Arsenal indtager i skrivende stund andenpladsen i Premier League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Arsenal
Champions League



































