2. Division -Kolding henter wingback i SønderjyskE
2017-07-28 14:57:38
Foto: Kolding IF

Kolding henter wingback i SønderjyskE

Kolding IF har lavet en aftale med Casper From, som kommer til klubben efter et par år i SønderjyskE.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kolding IF har i det seneste års tid haft fin succes med at tiltrække spillere fra SønderjyskE - og nu er det lykkedes igen.

Klubben har således lavet en aftale med Casper From, som på andet år er seniorspiller. Hidtil har han trænet med på SønderjyskE's Superliga-hold og har spillet reservekampe i klubben, skriver Kolding IF på sin hjemmeside.

- Det glæder mig meget, at Casper har valgt Kolding IF til. Casper er meget ærgerrig og indstillet på at udvikle sig yderligere, og det tror både han og vi på vil lykkes i Kolding IF, siger sportschef Ulrik Pedersen ifølge klubbens hjemmeside.

- Han kommer jo direkte fra et godt miljø i SønderjyskE og vi har haft stor glæde af spillere, som er kommet den vej fra. Dyder som ydmyghed og hårdt arbejde kendetegner ofte spillere, der har fået deres fodboldopdragelse i SønderjyskE og derfor passer de glimrende ind i en klub som Kolding IF, siger Ulrik Pedersen. 

Kolding IF skriver, at  Casper Froms egen yndlingsposition er højre wingback, men at han kan spille flere steder på banen.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce