Koldings Mads Zederkof havde egentlig kontraktudløb ved årsskiftet, men nu har parterne forlænget aftalen med yderligere et halvt år.
Det meddeler Kolding lørdag aften, og forlængelsen glæder Mads Zederkof.
- Jeg er rigtig glad for at forsætte i klubben. Jeg ser stadig mange individuelle udviklingsmuligheder, som forhåbentligt kan blive indfriet her. Klubben er et sted, som har en kæmpe betydning for mig, siger Mads Zederkof til Koldings hjemmeside.
- Der sker en masse spændende ting omkring holdet og i klubben, hvor 2019 har været et særligt oplevelsesrigt år. Vi tager os en masse erfaringer med ind i 2020, som vi kan trække på for at stå endnu stærkere.
I efteråret har 25-årige Mads Zederkof spillet 16 kampe i 1. division.



Kolding IF
Betinia Liga


































