2021-06-17 14:41:37

Kompany og co. snupper stopper i Saints

Vincent Kompany har forstærket sit Anderlecht-hold med den hollandske forsvarer Wesley Hoedt, der kommer til fra Southampton. Han har senest været udlejet til Lazio.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hollandske Wesley Hoedt har ikke været nogen udtalt succes i Southampton, siden han rykkede til klubben fra Lazio i 2017, og nu drager han permanent videre i karrieren efter i alt 45 kampe for klubben.

Siden januar 2019 har han været udlejet tre gange, men nu forlader den 27-årige midtstopper så Premier League-klubben permanent, da Saints og belgiske Anderlecht er nået til enighed om en aftale, der ventes helt gennemført 21. juni.

I Anderlecht kommer Hoedt under særdeles erfarne midtstopper-vinger, da Vincent Kompany er cheftræner i klubben.

Hoedt har skrevet under på en aftale, som løber til 2025.

Artiklen fortsætter efter billedet

Jupiler Pro League -Kompany og co. snupper stopper i Saints
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Han var i den forgangne sæson udlejet til Serie A-klubben Lazio og har tidligere været forbi Celta Vigo og Royal Antwerp i Belgien.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce