Oprykkerne fra FC Fredericia tager imod Brøndby søndag aften klokken 20.00 på Monjasa Park.
Steve Cooper må foruden en karantæneramt Luis Binks, der har været Frederiks Alves' fast makker i det centrale forsvar, fortsat undvære Mats Köhlert, som ikke er blevet sin baglårsskade kvit.
Jordi Vanlerberghe er også udtaget, og spørgsmålet er, om han er kommet tættere på spilletid, nu hvor Binks må sidde over.
Belgieren har stadig sine første minutter til gode under den nye walisiske cheftræner.
Da Bold var til stede til Brøndbys træning i fredags, fortalte Cooper i hvert fald, at der er en mulighed for at vise sig frem på netop den position.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har nogle spillere, der måske ikke har spillet så meget, som de har ønsket under mig. De har vist en god attitude. Uanset om det er på eller udenfor banen, er de engagerede.
- Det betyder meget for mig, fordi det er med til at skabe en stærk trup. Jeg tager alt det med i overvejelserne og gør mit bedste for at vælge det rette hold til at udføre gameplanen, lød det fra Cooper.
Brøndbys trup mod FC Fredericia:
Patrick Pentz
William Sonne-Schmidt
Thomas Mikkelsen
Oliver Villadsen
Rasmus Lauritsen
Stijn Spierings
Nicolai Vallys
Benjamin Tahirovic
Michael Gregoritsch
Daniel Wass
Filip Bundgaard
Kotaro Uchino
Sho Fukuda
Marcus Younis
Marko Divkovic
Jordi Vanlerberghe
Sean Klaiber
Frederik Alves
Noah Nartey
Jacob Ambæk
Mathias Jensen

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




































