I juni brager det danske kvindelandshold sammen med Sverige og Serbien i de to sidste kampe i VM-kvalifikationen.
Kampen mod Sverige spilles fredag aften i Odense, og Dansk Boldspil-Union (DBU) oplyser i den forbindelse til Ritzau, at der for nuværende er solgt 5700 billetter til VM-kvalifikationskampen.
Danmarks kvindelandshold er i spidsen af sin kvalifikationsgruppe.
Et point foran Sverige, mens der er tre point ned til Italien og hele syv point ned til Serbien.
Med to kampe tilbage af kvalifikationen kan Danmark således selv afgøre sin VM-skæbne - vinderen af gruppen går direkte til VM, mens de andre skal spille playoff til efteråret.
Kampen på fredag spilles klokken 19.15.
Kampen mod Serbien spilles på Stara Pazova den 9. juni klokken 19.00.


Danmark (k)




































