Efter to år i belgisk fodbold er Jess Thorup mandag vendt hjem til Danmark, hvor FC København har givet ham en fireårig aftale.
FCK viste dermed, at man var i stand til at plukke cheftræneren fra Genk, der økonomisk er på en anden hylde end FCK, men signalværdien i det fylder ikke så meget hos FCK's midlertidige sportslige leder, William Kvist.
- Det har ikke været det formål. Vi er først og fremmest gået efter ønsketræneren og personen. Vi er rigtig glade for, at Jess ser det her projekt som meget større end Genks. Det er der ikke nogen tvivl om, og det synes vi også selv.
- Vi har fokuseret på, at vi får hele pakken her, og om han så var i Genk eller hvad nu, er måske lidt underordnet, men det er da dejligt, at han står her i dag og ikke i Genk, siger William Kvist på et pressemøde mandag og tilføjer om valget af Thorup:
- Vi vil gerne udvikle og justere på det, vi har, og der er erfaringen fra Belgien vigtig. Vi må også anerkende den historik, han har i Midtjylland, hvor han gjorde det rigtig godt.
- Jess har altid været en meget nysgerrig træner og person. Han er åben og imødekommende, og det er den del, vi også gerne vil have med ind omkring det, siger Kvist.
Jess Thorup nåede blot fem kampe som Genk-træner, hvor han blev præsenteret som ny træner i september, efter han i august blev fyret i Gent.
Thorup var ansat i FC Midtjylland fra 2015 til 2018.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Genk
3F Superliga



































