Selvom Randers egentlig kom frem til flere muligheder i løbet af de første fem minutter af kampen mod Brøndby fredag aften, begyndte det hurtigt at lugte langt væk af 0-0.
Sådan havde Mathias Kvistgaarden det også.
Brøndby-topscoreren stod for gæsternes nok største mulighed sent i opgøret, inden han blev skiftet ud.
Men i situationen, hvor han med et frækt træk stod alene over for Randers-keeperen Paul Izzo efter en aflevering fra Noah Nartey, manglede han det sidste.
- Meget tidligt i kampen så det ud til, at der ikke ville komme mange mål, for ingen af holdene havde chancer. Vi skulle måske være gået mere frem til sidst, fordi vi kunne have hentet point på dem foran os. Men dem må vi tage senere.
Hvordan er det som angriber, at det her var en kamp, hvor du kunne mærke, at der ikke ville komme mange chancer?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu siger jeg mildest talt. Det er mildest talt pisseirriterende.
- Jeg lever af at få chancer og score mål, og når man så får en chance, hvor Noah Nartey finder mig i dybden, og man rent biologisk mangler 10 centimeter på benene for at få ramt på bolden, så er man irriteret.
- Men så må man smøge ærmerne op og lave løbearbejdet i stedet sammen med drengene. Det kan jeg heldigvis også finde ud af.
Mathias Kvistgaarden har lavet 16 mål i Superligaen i denne sæson. Kun Patrick Mortensen har scoret flere.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga



























