2026-06-01 14:34:00

Landshold kom uventet: Trenskow ændrede ferieplaner

Jacob Trenskow havde ikke lige frem forventet, han skulle med landsholdet, men en suveræn sæson for Heerenveen har givet ham muligheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Helsingør
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

onsdag 3. jun

DAN

vs

DRC

16 scoringer og syv assist i den hollandske Æresdivision går ikke ubemærket hen.

Det er en præstation, som Brian Riemer har belønnet i form af udtagelsen til de to testkampe i juni onsdag i Liege mod DR Congo og søndag mod Ukraine i Odense.

Men udtagelsen kom totalt bag på 25-årige Jacob Trenskow, der havde helt andre planer her i starten af juni.

For han skulle slappe af med kæresten på Mallorca, men de planer blev straks ændret med Brian Riemers udtagelse.

- Min kæreste og jeg havde booket ferie på Mallorca. Vi nåede lige tre dage, men måtte ændre i planerne og afbestille et par hoteller, da jeg blev udtaget til landsholdet.

- Min kæreste var lidt træt af det praktiske, men hun glædede sig over, jeg blev udtaget til landsholdet.  Nu kan vi vende tilbage til Mallorca, når vi er færdig med de to landskampe, forklarer Jacob Trenskow.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Landshold kom uventet: Trenskow ændrede ferieplaner
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Da Heerenveen-spilleren fik opkaldet for et par uger siden fra Brian Riemer kom det i sandhed også bag på ham.

- Jeg var ved at gå på ferie og sige farvel til holdkammeraterne i klubben, da Brian ringede.

- Jeg havde aldrig talt med landstræneren før, så det var overraskende og gjorde mig meget glad.

- Jeg fik gåsehud og blev helt spændt, fordi jeg ikke havde forventet at blive udtaget, selv om jeg godt vidste, jeg var i en bruttotrup, siger Jacob Trenskow.

250711
Foto: Fc Utrecht V Sc Heerenveen/Anp Sport/Ritzau Scanpix

Atypisk vej til landsholdet
Han er en type spiller, der ikke har taget den lige vej til landsholdet.

De fleste går over et U-landshold, inden de ender med at blive udtaget til landsholdet, når de har fået et gennembrud på klubholdet.

Jacob Trenskow har haft én kamp på futurelandsholdet og ingen ungdomslandskampe i bagagen.

Han spillede ungdomsfodbold i AGF, skiftede til Horsens og valgte siden at rejse til Færøerne, hvor han fik lov at spille voksenfodbold.

Efterfølgende tog han til HB Køge, hvor han fik Daniel Agger som træner. Siden gik turen til svenske Kalmar, inden han havnede i Heerenveen, hvor alt er gået op i en højere enhed.

- Jeg havde svært ved at tage skridtet fra U19 til seniorfodbold. Derfor rejste jeg til Færøerne, hvor jeg havde brug for at spille med voksne mennesker, forklarer Jacob Trenskow, der på sin rejse har fået robusthed til den modgang, der altid kommer i en fodboldkarriere.

- Når jeg tænker tilbage, var jeg ikke førstevalget, da U17 og U19-årgangene blev lagt sammen. Jeg havde det svært, fordi jeg ikke var så stor, forklarer Jacob Trenskow og slår fast:

- Det er hårdt mentalt, når du bliver valgt fra. Men jeg føler, jeg står stærkt mentalt i dag, forklarer han.

Jacob Trenskow optræder primært på højrekanten i Heerenveen, hvor han ofte trækker ind i banen for at afslutte.

Podcast Cover

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul

Hattrick | Afsnit 91

Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.

Læs mere
-18:23

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

onsdag 3. jun

DAN

vs

DRC

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce