3
Southampton har været ganske aktive på sommerens transfermarked, men nu tvinger en skade klubben til flere handler.
Den centrale forsvarsspiller Florin Gardos er ude i seks-syv måneder, og han skal erstattes, mener manager Ronald Koeman.
- Det er prioriteten at hente en eller to centrale forsvarsspillere. Det er for lidt med Maya Yoshida og Jose Fonte. Okay, vi har Jack Stephens og Jordan Turnbull, men de er unge og skal stadig forbedre sig, siger Koeman ifølge BBC.
26-årige Florin Gardos spillede 11 kampe for the Saints sidste sæson.



Southampton
Premier League





























