Lens' kamp mod PSG i Ligue 1 blev tidligere torsdag udskudt fra den 11. april til den 13. maj.
Det var på trods af, at Lens havde forsøgt at stå imod beslutningen, som skulle tilgodese PSG's jagt på en semifinale-plads i Champions League, da de med udskydelsen har flere hviledage, inden de skal møde Liverpool i kvartfinalen.
Lens er skuffet over, at det endte med en udskydelse, skriver de på sin hjemmeside.
- Selvom klubben udtrykker sin uenighed med den enstemmige beslutning fra LFP’s (den franske liga, red.) bestyrelse om at udsætte kampen mod Paris Saint-Germain, tager RC Lens beslutningen til efterretning med ansvarlighed, og vi vil fortsat jagte vores sportslige mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Strasbourg har fået samme hjælp, da Lucas Høgsberg og co.'s kamp mod Brest ligeledes er blevet rykket til 13. maj. På den måde kan Strasbourg koncentrere sig om Conference League-kampen mod Mainz.
Desuden oplyser LFP, at flere kampe vil blive udskudt, hvis de to klubber ender med at gå videre i henholdsvis Champions League og Conference League.
LFP’s bestyrelse melder, at det her er en del af en strategi for at hjælpe franske klubber i Europa, så Frankrig kan beholde sin 5. plads på UEFA’s koefficientrangliste.
Det er en placering, som i sidste ende giver fire pladser i Champions League til franske klubber.

PSG
Lens
Ligue 1



































