Egypten holder fast i landstræner Hossam Hassan.
Det egyptiske fodboldforbund meddeler torsdag, at man har forlænget aftalen med landstræneren, som dog endeligt skal godkendes på et bestyrelsesmøde snarest.
Her vil man også lægge sig fast på kontraktlængden, men Hossam Hassan kan altså være sikker på en forlængelse.
- Beslutningen er truffet som led i bestyrelsens ønske om at videreføre landsholdets sportslige projekt og bygge videre på de historiske resultater, som egyptisk fodbold har opnået i den seneste periode, meddeler det egyptiske fodboldforbund.
59-årige Hossam Hassan har været landstræner for Egypten siden 2024 og har stået i spidsen for 35 landskampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Egypten røg ud af ottendedelsfinalen mod Argentina - en kamp, der endte i et kæmpe drama.
Egypterne var foran 2-0, men tabte 2-3, og de egyptiske aktører har efterfølgende langet kraftigt ud efter dommerteamet over flere 'tvivlsomme kendelser'.
Blandt andet har det egyptiske fodboldforbund formelt indgivet en klage til FIFA, hvor de beder om en redegørelse, og at dommerteamet bliver ekskluderet.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
FIFA VM
Egypten



































