1. Division -Linderoth i dialog om første cheftræner-job
2020-11-17 10:26:12
Foto: Getty Images

Linderoth i dialog om første cheftræner-job

Tobias Linderoth kan være tæt på at lande sit første cheftræner-job. Han har været i dialog med Skövde AIK i den tredjebedste svenske række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere FC København-stjerne Tobias Linderoth nærmer sig sit første job som cheftræner for et seniorhold.

Svenske Borås Tidende skriver således, at 41-årige Linderoth er meget tæt på at blive ansat i Skövde AIK, som spiller i den tredjebedste række.

Linderoth bekræfter overfor avisen, at parterne har været i dialog, men mere kan han ikke sige, lyder det. 

Samme besked giver klubben til radiokanalen P4 Skaraborg, hvor sportschef Per Åstemo fortæller, at intet er besluttet endnu, men at klubben håber at præsentere en ny træner i denne uge.

Linderoth stoppede sin aktive karriere i 2010, inden han i 2011 begyndte trænerkarrieren som U17-træner i Elfsborg, hvor han stadig er. Han har nu også ansvar for U21-holdet, og i 2018 var han assistenttræner på klubbens førstehold.

Skövde AIK er nummer syv i sin række.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce