Et sølle minut.
Det er, hvad det er blevet til for Jesper Lindstrøm siden sommerens skifte til Wolfsburg, som i denne sæson har lejet danskeren i Napoli.
Den tidligere Brøndby-stjerne har nemlig døjet med en skade, som har holdt ham ude siden midten af september.
Men nu er der gode nyheder fra folkevognsklubben.
På et pressemøde fortæller den midlertidige cheftræner Daniel Bauer således, at Lindstrøm er i spil til søndagens opgør mod Frankfurt.
- Jesper har gennemført dele af holdtræningen og var i onsdags for første gang også med i spil 11 mod 11. Han gør et rigtig godt indtryk, og vi glæder os over at få en kvalitetsspiller ind på holdet.
- Der er en lille chance for, at han kan være i truppen på søndag, lyder det således.
Wolfsburg har gang i lidt af en rædselssæson i Bundesligaen, hvor det blot er blevet til otte point efter 11 spillerunder.
Det rækker til en aktuel 15. plads i den bedste tyske række.

Kan AGF levere nyt mirakel?
Hattrick | Afsnit 3Vi starter dagens Hattrick med et opkald til Lissabon, hvor Bolds udsendte i Portugal kommer med en beretning fra AGF's 1-3-nederlag til Benfica i Europa League-kvalifikationen.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga




























