





Brian Priske og Sparta Prag stod torsdag over for en stor opgave i Europa Leagues ottendedelsfinaler, da Liverpool kom på besøg.
Den danske cheftræner havde valgt at starte med både Peter Vindahl i målet og Asger Sørensen i forsvaret, og sidstnævnte fik en uheldig rolle i starten af opgøret.
På modsatte side var der mange spørgsmålstegn om startopstillingen fra Liverpool med tanke på søndagens opgør mod Manchester City.
Her lignede det umiddelbart ikke, at manager Jürgen Klopp havde den kamp i tankerne, for det var et yderst potent mandskab, der stillede til start. Dog var Mohamed Salah og Virgil van Dijk bænket.
Opgøret startede i et hæsblæsende tempo, og allerede efter fem minutter kom Asger Sørensen i problemer, da han begik straffespark på Alexis Mac Allister, som han selv sparkede forbi Peter Vindahl.
Sparta Prag kom rigtig godt tilbage og kreerede utrolig mange chancer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis det ikke var for Caoimhin Kelleher i Liverpool-målet, ville Sparta Prag nok også have udlignet og måske endda været kommet foran.
Men når man ikke scorer på sine chancer, bliver det ofte straffet, og det var lige, hvad der skete efter 25 minutter.
Fra lang afstand valgte Darwin Nunez nemlig at hamre til læderet, der brækkede i luften og snød Peter Vindahl inde på stregen. Scoringen var samtidig mål nummer 1000 under Jürgen Klopp i Liverpool.
Det var klart Sparta Prag, der var bedst, men når man ikke kunne ikke score på frit mål efter 36 minutter, så blev det utrolig svært.
Hjemmeholdets fans stod nok også uforstående tilbage, for Sparta Prag brændte nogle vilde chancer.
I halvlegens tillægstid straffede Nunez igen Sparta Prag. Denne gang var det med et knastørt spark fra en ellers spids vinkel, der igen endte bag Vindahl. Liverpool kunne gå til pause med en 3-0.
Jürgen Klopp valgte i pausen at skifte Conor Bradley ind i stedet for Joe Gomez, men den unge back fik en forfærdelig start.
Et minut inde i anden halvleg endte Bradleys første berøring i eget net, og så var Sparta Prag igen tilbage.
Og problemerne fortsatte for Liverpool kort tid efter, da Ibrahima Konate måtte forlade banen med en skade.
Det kunne have rystet det engelske storhold. Det gjorde det dog ikke, for Luis Diaz lukkede opgøret med sin scoring til 4-1 efter 53 minutter.
Herefter faldt det hæsblæsende tempo stødt.
Med et kvarter tilbage af opgøret kunne Liverpool-tilhængerne igen juble, da Mohamed Salah gjorde entré efter sin skadespause.
Egypteren lignede ikke en mand, der havde glemt, hvordan det var at score mål. Med seks minutter tilbage sendte han nemlig bolden iskoldt i nettet, men desværre for ham var der offside.
Til allersidst bankede Liverpool sidste søm i kisten med Dominik Szoboszlais scoring.
Det hele endte med en 5-1-sejr til Liverpool, der dermed har det ene ben i kvartfinalen, og der skal et større mirakel til, hvis Brian Priskes tropper skal kvalificere til sig videre i Europa League.
Returopgøret bliver spillet om en uge på Anfield.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Sparta Prag
Europa League




































