

Der var lagt i kakkelovnen til revanche for Liverpool, da Arne Slots tophold skulle forbi Nottingham til et uventet topopgør i Premier League tirsdag aften.
Forinden havde Nottingham Forest som det eneste hold påført Liverpool et nederlag i ligaregi i sæsonen, da de gæstede Anfield i september.
Liverpool lagde da også ud med gejst mod værterne, der som ventet stillede sig dybt.
Det skulle dog ikke ændre på det chok, som Chris Wood sendte igennem gæsterne efter 10 minutters spil.
Den store newzealænder sat i scene af Anthony Elanga, som fangede en Liverpool-bagkæde i ubalance og gjorde det til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

En kold spand vand i hovedet på Liverpool, som så rystede ud efterfølgende, mens City Ground var i ekstase.
Det var også Nottingham, der spillede bedst i første halvleg, mens Liverpool slet ikke fik afsluttet indenfor rammen i løbet af de første 45 minutter.
I stedet var Nottingham stadig farlige på omstillingerne, mens de stod stærkt bagtil og lukkede af.
Derfor var de også foran med 1-0 ved pausen.
Duo øjeblikkeligt involveret
Liverpool kom bedre ud efter pausen, selvom det tog lidt tid at komme indenfor rammen.
Det lykkedes efter en god times spil, da Diogo Jota og Kostas Tsimikas samarbejdede om et usædvanligt mål.
Grækeren lagde med sin første boldberøring det indlæg, som portugiseren scorede på med sin første boldberøring, og så var stillingen 1-1.
Diogo Jota skulle 10 minutter senere have øget til 2-1, men en forrygende redning fra Matz Sels afviste den indskiftede målscorer.
Begge mandskaber ville det frem til det sidste, hvor Liverpool var mest på bolden, mens Forest forsøgte sig med flere farlige omstillinger.
Mohamed Salah gik ned i feltet efter kontakt fra sin tidligere holdkammerat Neco Williams, men kontakten var ikke strafbar, og dommer Kavanaghs fløjte forblev tavs.
Til slut måtte Liverpool til stor frustration se flere afslutninger blive reddet af en flyvende Matz Sels. Det sluttede derfor med 1-1 på City Ground i en underholdende fodboldkamp, der kunne være svinget begge veje, selvom Liverpool viste mest til sidst.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Nottingham Forest
Premier League





































