2025-01-24 14:30:00

Lukas Engel tæt på skifte til MLS-klub

Ifølge Bolds kilder i England er den danske Middlesbrough-back Lukas Engel tæt på at rykke til USA for at tørne ud for MLS-klubben FC Cincinnati.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 29. runde

FT

PNE

2 - 1

MID

Det var til at starte med et succesrigt skifte for Lukas Engel, da venstre backen i 2023 rykkede til Middlesbrough fra Silkeborg.

Men meget tyder på, at den 26-årige dansker nu krydser Atlanten i jagten på mere fast spilletid.

Ifølge Bolds kilder i England er Lukas Engel nemlig tæt på at skifte til FC Cincinnati, der har ligget godt til i toppen af MLS de seneste sæsoner. 

Det er forventningen, at det i første omgang bliver på en lejeaftale med en købsoption, som amerikanerne kan gøre brug af, hvis samarbejdet går godt.

Flere danskere tilslutter sig glædeligt MLS for tiden, og Lukas Engel kan meget vel blive den næste i rækken, efter at Anders Dreyer, Marcus Ingvartsen, Jeppe Tverskov og Mathias ’Zanka’ Jørgensen har taget turen denne vinter.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Lukas Engel tæt på skifte til MLS-klub
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Og Engels forbindelse til FC Cincinnati kan meget vel være kommet via sin amerikanske agent Shaun Higgens’ netværk i USA.

Backen har været noget længere fra Middlesbrough-holdkortet på den her side af sommerferien, end det var tilfældet i den forgangne sæson, hvor han hele 41 gange tørnede ud for den traditionsrige Championship-klub.

Danskeren spillede med smerter efter en operation tidligere på sommeren, og siden slutningen af august og frem til midten af december var han slet ikke i aktion for Middlesbrough på grund af en skade og efterveerne fra den. Læs mere om det her.

26. december spillede han så sine første minutter i 126 dage.

Men kontinuerlig spilletid synes fortsat langt væk.

Især efter at Michael Carricks tropper nu har hentet Ryan Giles i Hull City på netop venstre back-positionen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 29. runde

FT

PNE

2 - 1

MID

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce