I januar kunne 2. divisionsklubben Thisted FC tilføje noget af en kapacitet til målmandsteamet.
Den tidligere Superliga-keeper Lukas Fernandes blev nemlig præsenteret som ny målmandstræner i klubben, og det samarbejder kommer til at fortsætte.
Thisted FC skriver nemlig på sin hjemmeside, at Fernandes har valgt at blive i klubben.
Det er noget, der gør cheftræner Daniel Kristensen glad.
- Det er fedt, at Fernandes sagde ja i vinter. Han er en, som selv har stået på højeste niveau og kommer med god erfaring og er relativ ung. Han kan inspirere målmændene og kommer med nye ting fra de steder, han har været.
- Fernandes er vellidt og en god person, og jeg er glad for, at han vil fortsætte med at være en del af Thisted FC, siger Daniel Kristensen til klubbens hjemmeside.
Lukas Fernandes står noteret for 36 Superliga-kampe i alt for Sønderjyske og Lyngby. 30-årige Fernandes har også tidligere været i AGF.

Thisted FC
CampoBet 2. division























