


Lyngby Boldklub var tæt på den helt store overraskelse i Parken.
Selv om man var i problemer gennem stort set hele kampen, ændrede alt sig til sidst i duellen mod FC København.
Her fik de kongeblå reduceret via Michael Opoku efter 88 minutter, og det gav dem blod på tanden i en hektisk slutfase.
En slutfase, som var ved at give Lyngby et enkelt point.
Det sluttede dog med et 1-2-nederlag, men cheftræner Morten Karlsen kan fortsat tage en masse med fra kampen.
- Jeg står med en stolthed og skuffelse. På trods af prædikatet med, at vi skulle være så kedelige, laver vi en fed kamp igen. Det gør vi også mod AGF og AaB.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi fik kampen derhen til, hvor vi var en chance fra at udligne til sidst, så det er selvfølgelig skuffende. Men jeg er stolt over præstationen, siger Morten Karlsen.
Lyngby Boldklub står et svært sted.
De kongeblå har ikke vundet siden 30. august, men søndagens præstation i Parken kan blive afgørende i jagten på den forløsende sejr.
- Jamen, det er vigtigt. Det er en god gruppe af spillere, som knokler på og har stadig ild i øjnene. Vi var nede med to mål, men ingen af spillerne hang på noget tidspunkt.
- Der var en kæmpe tro på, at det er bare det mål, der ændrer de kampe. Det er bare en stærk gruppe af spillere, vi har, afslutter Morten Karlsen.
Lyngby Boldklub er placeret næstsidst i Superligaen med ti point efter 16 kampe.
I næste runde gælder det en sand gyser mod Sønderjyske.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga




































