Lyngby Boldklub har torsdag styrket defensiven og lejer den 25-årige zimbabwiske landsholdsspiller Munashe Garananga fra FC København.
Lejeaftalen løber for hele sæsonen, og Lyngbys sportschef Nicas Kjeldsen glæder sig over tilgangen af Garananga.
- Han er en fysisk stærk spiller, der er utrolig stærk i sit duelspil, og som samtidig kommer med erfaring fra et højt internationalt niveau.
- Det er nogle af de kvaliteter, vi har ledt efter, og da muligheden for at leje ham i FC København opstod, var det en mulighed, vi gerne ville slå til på.
- At vi lejer en spiller som Garananga giver os nogle muligheder, som ellers kan være svære at realisere i en permanent transfer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Her har vi fået muligheden for at hente en spiller med et dokumenteret niveau og nogle kvaliteter, som vi mener kan gøre en forskel for os med det samme. Derfor synes vi, at det her er en rigtig god løsning for både Munashe og Lyngby Boldklub, siger han til klubbens hjemmeside.
Garananga kom til FCK i sommeren 2024 og har spillet 36 kampe for klubben.
Han har kontrakt i FCK frem til sommeren 2028.

Seks Superliga-profiler på rampen
Ugens Suppe | Afsnit 5Det bliver ikke til Champions League for AGF, da Jakob Poulsens tropper tirsdag blev sendt ud af turneringen efter et 0-4-nederlag på udebane mod Sabah. Vi runder de danske hold i Europa.
Læs mere
FC København
Lyngby Boldklub
3F Superliga



































