2026-06-12 15:31:20

Lyngby straffes: Baneløber rakte fuck til Horsens-fans

Lyngby Boldklub er blevet tildelt en bøde på 25.000 kroner, efter en tilskuer tilbage i maj løb på banen og rakte fuck mod AC Horsens’ udebaneafsnit. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyngby Boldklub må til lommerne. 

De kongeblå er således blevet idømt en bøde på 25.000 kroner af Fodboldens Disciplinærinstans efter et baneløb under kampen mod AC Horsens den 25. maj. 

I kendelsen fremgår det, at en tilskuer fra Lyngbys tilskuerafsnit under anden halvleg løb ind på banen, viste to langefingre mod Horsens-fansene på modsatte tribune og forlod grønsværen igen.

Efterfølgende blev tilskueren mødt af vagter.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Lyngby straffes: Baneløber rakte fuck til Horsens-fans
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Dommeren indberettede desuden, at kampen var afbrudt i cirka 45 sekunder som følge af episoden. 

Samtidig noterede kampens dommer, at der ikke var synlige vagter på banen under hændelsen, lyder det i kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans.

Lyngby Boldklub har to uger til at appellere, hvis de ønsker det.   

Opgøret mellem de to klubber tilbage i maj endte 2-0 i AC Horsens' favør.

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce