Det kom som en overraskelse for de fleste.
Tirsdag aften blev det officielt meldt ud fra DNCG, den finansielle tilsynsmyndighed i fransk fodbold, at Lyon tvangsnedrykkes til Ligue 2.
Det er ikke en beslutning, storklubben er enig i.
Således fremgår det nu på Lyons hjemmeside, at man vil appellere den hårde afgørelse med det samme.
Artiklen fortsætter efter billedet

I meldingen lægger man blandt andet vægt på at have samarbejdet tæt med DCNG over de seneste par måneder, hvor det angiveligt har set bedre ud på den økonomiske front.
Lyon skriver selv, at den økonomiske situation er blevet signifikant forbedret – blandt andet efter John Textors salg af søsterklubben Crystal Palace.
Klubben er afslutningsvis bestemt ikke enig i beslutningen om at skulle tvangsnedrykkes og vil gennem en appel bevise, at der er penge nok i kassen.
L'Olympique Lyonnais prend acte de la décision incompréhensible rendue par la DNCG ce soir et confirme qu'il fera immédiatement appel🗞 Le communiqué 👇
— Olympique Lyonnais (@OL) June 24, 2025

Lyon
Ligue 1

































