18-årige Frederik Heiselberg har i denne sæson lynet ti gange i 12 kampe for FC Midtjyllands U19-hold, inden en skade satte en stopper for hans sæson.
Det vil midtjyderne gerne se mere af, og de har derfor onsdag forlænget aftalen med den unge angriber, så parterne nu har kontrakt med hinanden til 2026.
- Vi er sindssygt glade for og stolte af, at en spiller, som har været hele vejen gennem Herning Elite og akademiet, nu står med en femårig kontrakt, lyder det fra Svend Graversen, som fortsætter:
- Vi har en kæmpe tro på, at Frederik kan blive den næste angriber i rækken, som vi har udviklet. Han er teknisk dygtig og en stærk afslutter – både med sit venstre ben og hovedet.
- Taktisk er han veludviklet gennem akademitiden. Det så vi allerede i vinters, da han var med på førsteholdet i et par træningskampe og i øvrigt scorede et mål, siger FCM-sportschefen til klubbens hjemmeside.
Frederik Heiselberg har optrådt for FCM's samarbejdsklubber Strellev Lyne GU og Tarm IF, inden han blev en del af Herning Elite og midtjydernes akademi.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




























